Tag en kniv frem og begynd at hakke, skære eller snitte. I løbet af kort tid lægger de begge vejen omkring køkkenbordet. Både Katten og Bjørnen.

Jeg har gemt en melon. Økologisk. Dyr og dejlig. Da jeg skærer igennem, bløder den floder af dyrebare dråber ud på bordet. Svinger duftkåben forførende, og forsøger flugt ud i resten af lejligheden. Straks efter står den første på pletten, og uhmmmer. Katten kommer også, men vender skuffet tilbage til udgangspunktet, hvor den ruller sig sammen, og forsvinder i mørket.

Forbrydelsen bliver fuldbyrdet. Melonen bliver skivet op, og lagt på en bund af underlig mintcreme. Jeg lovede jo en fortsættelse, og her er Dr. Oetker, anden episode. Kop og melon er stumme af berettiget rædsel. Melonmord, utilsløret og åbenlyst!

Vi smager stående for en sikkerheds skyld. Interessant sammesætning, siges der med et grin. Resten af melonen nydes på bar bund i en skyllet kop.