Bestikket virker upåvirkede. Tallerkenerne ser afslappede ud, mens kopperne dirrer og glassene klirrer af nervøsitet. Alt af træ eller plastik er helt i kontrol, der skal nemlig meget til at bringe dem ud af fatning. De store skarpe knive nyder respekt, men tænker alligevel over, hvordan de eventuelt skal lade sig falde, for at begrænse skaderne mest muligt.

Vandet fosser i baljen, midlet skummer og børsten gør sig klar. Den lægger sig samarbejdsvillig til rette i hånden, der bider tænderne sammen, og bare vil!

Det går rigtig godt. Børste og hånd er enige, roen breder sig og den dirrende nervøsitet fortager sig langsomt. Overmodigt kaster yndlingskoppen sig i fadet og ler boblende. Femogtredive sekunder efter står den grådkvalt, skadet og skåret på bakken.

Herefter ter alle glassene sig som paniske araberhingste. Fnysende, dirrende og urolige. Hvem, bliver den næste? Hvem?