I et tidligere liv havde jeg en yndlingret, som man kunne få severet på en italiensk restaurant i Indre By. Den smagte dejligt og indeholdt rød peberfrugt, champignon og…

Resten fortaber sig, men i dette liv har jeg sammensat en ret, der lever op til minderne, og det skulle være dagens middagsservering. Men…

Midt i det hele begynder jeg at drysse karry i løg og kød, der syder lystigt i den Sorte Gryde. Det kan stadig gå an, men derefter hælder jeg et skvæt sambuca i! En liflig anisduft breder sig, og retten ender herefter i en helt anden grøft. Et gammelt vindtørt, men absolut brugtbart æble, bliver skrællet og skivet. Ned i den Sorte.

Den Sorte æder alt! Peberfrugterne og portobelloerne. Ned med dem og røre, røre. Salte. Krydre. Vente.

Tilbehør? Basmatiris og belugalinser. En ‘black and white’ blanding. Ying og Yang. Salt og Peber. Det kan kun gå godt. Ikk’?