Der er meget glæde i min tilværelse ligenu. Jeg har genvundet fatningen. Jeg går mig selv i møde, og glæder mig over, hvad jeg ser. For første gang i årevis er jeg i harmoni i længere tid af gangen. Jeg har gennemgået meget,som jeg gerne ville have været foruden. Jeg har rejst mig ved egen og andres hjælp. Jeg har kæmpet mod sabeltigre og voluminiøse elefanter. Jeg har genvundet troen på, at jeg vinder. På et eller andet tidspunkt. I sidste ende.

Og hvad gør jeg så? Kaster mig ud i en kostsortering, som tager glæden ved madlavning og køkkenudfoldelse fra mig. Jeg kan ikke. Jeg vil ikke. Jeg gider ikke!

Ikke dermed sagt at jeg vil være ligeglad med, hvad der ryger i kværnen, men alt det andet opgiver jeg allerede på andendagen. Sifka Svækling? Sifka Svagpisser? Ja måske, men SÅ afklaret omkring det.

I ovnen steger kyllingelårbasser, drysset med orangepeber, på spisebordet står et timianbrød og hæver, og jeg sidder her lykkelig veltilpas og smilende.