Når man tænker på, at jeg kunne have købt et krus dekoreret med Murren med hjem, synes jeg at Bjørnen er sluppet nådigt. Hertil skal tillægges, at jeg også hjemtog blåbærsuppe, kantarelost og Hönökerbröd, der er så hvidt og sødt, at det kan tage livet af enhver kernesund familie. Så skuffet blev han ikke.

De nye støvler klarede dagen og gaderne. Vi gik meget omkring, og meget ind og ud af små herlige butikker med lidt og meget af det hele. Store Bededag må være Store Danskerdag i Malmö, for der var simelhen så mange af slagsen overalt i den dejlige by.

Faktisk var der så meget dansk i min øresnegl, at mit svenske sprogøre kortsluttede, så jeg stort set ikke fattede en bjælde af, hvad der blev sagt på originalsproget. Flere gange måtte jeg se desorienteret på Andrea, der herefter venligt overtog den videre kommunikationen.

På den indiske restaurant, hvor vi indtog tandoori kylling, naanbrød og krydret ris, gik det helt galt, da servitricen spurgte, om jeg ville have stark öl. Længe måtte jeg lade den snurre i luften, indtil ølbegreberne ‘lätt’ og ‘stark’ blevet oversat i mit hoved, og efterfølgende faldt på plads. Jeg er halvsvensker for filan, og burde da ikke have den slags problemer!

På et senere tidspunkt blev vi tiltalt meget direkte af en mand med enkelte manglende tænder. Han forhørte sig om helligdage i Danmark tydelig berørt af invationen fra den anden side. Jeg fik her mulighed for at demonstrere mit sprogkendskab, og det var jeg svært tilfreds med, indtil han skoggerlo, og slog over i pæredansk. Haha, enormt sjovt! Han skulle bare vide, hvordan mit oversættelsescenter så ud på det tidspunkt.

Malmö er en by med mange oplevelser, og man kan trygt lægge vejen forbi. Der er, hvad der skal være og lidt til.