Det gør ondt, men samtidig er jeg følelsesløs. Underlig tilstand. Jeg har haft to dages plasterfri, en nødvendighed, hvis jeg vil undgå en tilstand, der er så irriterende, at jeg får lyst til at klippe fingrene af. Fantasier om bidetænger, økser, fjerkræsakse, hvad-som-helst, som er skarpt og effektivt, splintrer i bevidstheden. I sandhed fantasier der ikke skal udleves!

Jeg kom fra jobbet til almindelig tid med solskin som selskab. Det var dejligt at trille langsomt derudaf, og bare lade tankerne fare. Jeg var et sving omkring den lokale fotofætter, der havde udsendt lokkesignaler med posten i går, og han havde da også en ting eller to, der fristede så voldsomt, at jeg faldt. Ubehjælpeligt, men overskueligt.

Om lidt sidder jeg bænket til en omgang sushi, derefter skal jeg nytænke lidt og senere endnu hvile ørerne. Det kan da kun blive godt.