Det er nu anden morgen i træk, hvor jeg vågner op, og verden står stille. Efter en lang uge hjemme, har svimmelheden endelig lagt sig. I hvilket hjørne ved jeg ikke. Måske er det alle guldnålene, jeg har fået skudt i ørerne, og de store runde, lilla plamager på ryggen, efter en god gang cupping, […]

[Læs resten af indlægget →]