En morgensol smyger sig kælent langs hyldens kant, og smigrer sig vej udover væggen med lune smilehuller i de rosa kinder. En morgenmaskine brummer henover en orangekantet sky, der ryster dynen uden at miste fjer.
Jeg strækker mig, og rækker ud efter et blad, der krøller sig sammen til det rene ingenting, og snart efter drysser, som grågrønt støv, ned på bunden af en papirkurv.
Tyve minutter senere smækker døren bag mig lige for sovetrynen af den resterende familie. Det er mandag, og så kan det, som det nok er mange bekendt, gå begge veje.
5 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.