Himmel, se Havet!

Kunsten at æde en bananmad

torsdag 21. oktober 2010klokken 14:33 · 1 kommentar · Ferie, Køkkenskriverier, Øjeblikke.

Ferien har fundet sig tilrette i systemet. Tanker drejer stille om en akse af velundt fritidsfornøjelse, og en enkelt cykeltur ud i noget brugbart efterårssolskin. Fylder celler op, og griner glad. Vi gør det meget i grineriet, og jeg skærer en tyk skive af Darth Wader-brødet, og maser en banan ned i lufthullerne, så det smatter lidt, men på den behagelige måde.

Solskinssmattet bananmad.

På kanten af en lænestol, der vender ryggen til udsigten, sidder jeg, og spiser. Fryder mig, og vifter med fødderne, der ligger på varmeapparatet, og hviler sig inden, vi går videre. Skyer trækker sig sammen, fortryder, og lader alligevel solen skinne frit. Maden ligger et øjeblik i vindueskarmen, og tiltrækker en nysgerrig nattegudinde. Hun sidder der afventende, og vipper, mens billederne bliver fanget i luften.

Vi elsker dagen, fornøjelsen og det frie valg.

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy