En gylden morgenstund, hvor der er tid til det hele. Pædagogisk dag på jobbet med blandt andet foredrag om voldsramte kvinder og deres børn. Det er eddermame uhyggeligt, og jeg bliver svimmel, og får kvalme af den reneste panik.
På apoteket må jeg igen smide sekhundredeoghalvtreds kroner på disken for den medicin, der forpester min tilværelse med en hudkløe, der kører grænsekørsel langs vindueskarmen. Hurra, for antihistaminer, der forhindrer én i at hoppe ud. Når det er værst. Og det er det dagligt.
Nok om det, tænker jeg, og smækker skuffen i jammerkommoden, kaster mig gennem ferieporten, og kan nu sove lige så længe som det passer mig i fjorten dages tid.
Og så er alt godt!
7 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.