En stor skålfuld ‘rulegods’tzatziki står allerede klar i køleskabet. Yoghurten er rørt med salt, peber og et drys mynte. Vi skal bare have en simpel krebinet, men jeg tænker at en håndfuld ovnbagte kartofler, og en skefuld tzatziki vil gøre godt, og løfte den simple lille krebinet et par trin op af stigen.

En stemme i periferien snakker hele tiden om flødestuvede kartofler, og uvilkårligt kommer jeg til at snitte de små kartofler i skiver og ikke i halve, som det ellers var planlagt. Nåmen, skiver kan gå an, tænker jeg, og finder en pomerans frem fra dybet, der trods sin lidt høje alder, stadig er god for et skævt velduftende saft. Kryddersalt af den gode slags, og et stænk spansk sherryeddike. Uh, det ser godt ud, og jeg er pludselig sikker på at en sjat økologisk piske, vil gøre underværker her.

Så fik han skisme sin vilje alligevel.