Himmel, se Havet!

Brunch, bryllup og ballade

lørdag 29. august 2009klokken 12:41 · 1 kommentar · Øjeblikke.

Viktor Vandhund bliver hjemme i Jylland, mens resten af alfefamilien og Bjørnen tager til bryllup i en forstad til København. Og jo, Bjørnen har en far. Han gemmer sig godt i en forstad til København.

Vi nåede lige en kop brunch, inden det var tid for dem at drage udenbys, og jeg gik i det lokale supermarked, og shoppede lidt guf og gulerødder.

Vel hjemme i hytten her sidder jeg med benene oppe, og nyder blogverdenens tilbud på underholdning, da den forsigtige lyd af et enkelt ark papir, der rammer entregulvet, forstyrrer mine cirkler.

Intern post. Jeg ved det bare, for jeg har hilst på postbudet tidligere i dag.

Efter endt gennemlæsning bander jeg. Stygt. Bittert. Inderligt. Højlydt. For det viser sig nu, at alle loftsrummene alligevel skal ryddes helt og aldeles. Og senest om FIRE dage. Hvad fanden tænker de på?

Så nu for at tage tråden op fra i går. Hvis renoveringsselskabet føler, at der er ingen, der elsker dem, så er følelsen nok ikke helt forkert, for jeg er seriøst stram i betrækket efter den udmeldelse.

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

  • Lavendel

    På dem – øv hvor kan jeg lige sætte mig ind i det. Hvis ikke jeg boede så langt væk, kunne du sætte noget ud i min svinesti (hehe, der er pænt og rent)

Læg en kommentar

Jimmy