En skudefuld glade unger på udflugt til Trekroner. Rygsække fulde af madpakker, vand og store forventninger.

Billededamen, det blev mig, for jeg havde kamera, og tre undersøgelsesmænd på hver fem år, tog på ekspedition til de uhyggelige gange, der vrimlede med både drypsten, blodkors og spøgelser.

Her gik vi rundt i ringe, og skræmte næsten livet af hinanden med uhyggelige lyde, og andre forfærdende påfund. Lige indtil vi mødte en enkelt håndværker, der betroede de tre undersøglesesmænd, at de virkelige spøgelser, opholdt sig i kælderen.

Så blev det pludselig rigtig uhyggeligt, og vi trak opad mod lyset.

Heroppe i solskinnet nåede billeddamen at udvikle højdeskræk af frygt for, at undersøgelsesmændene skulle trimle ned af skråningerne. Ned i det solblinkende havblå. Der dybt nede under os.

Men de trimlede selvfølgelig ingen steder, og vi nåede alle frelste frem til båden igen.

Billeddamen og hendes tre undersøgelsesmænd.