Himmel, se Havet!

Guld.

søndag 27. januar 2008klokken 17:52 · Endnu ingen kommentarer · Nuet

Jeg har en rigtig dejlig kollega, som er så bimmer med bold, at hun havde pålagt mig at se finalekampen her i eftermiddags. Da den stod 8-8 ramte jeg muren. Første halvleg sluttede samtidig med, at mit igangværende strikketøj blev færdigt, og så faldt jeg helt af i svinget.

Jeg har brugt timer på sport i fjensynet. Jeg har siddet på drønvarme sommerdage og set Wimbledon og formel 1. Jeg er vildt med OL og har heppet på diverse fodboldlandshold. Jeg har endda også set flere ishockey- og boksekampe. Men håndboldpigerne, Boldsen, ørne og kyllinger kan altså ikke fange mig. Jeg har set mere synkronsvømning end Tour, tror jeg.

Nu har jeg indfriet mit løfte, og kan kun glæde mig over, at det var en gylden mur jeg ramte. Tillykke!

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy