Himmel, se Havet!

Yderligheder

søndag 2. september 2012klokken 18:06 · 7 kommentarer · Ve og vel

Forleden dag, i fredags, oplevede jeg ting, der spændte fra den ene yderlighed til den anden. Fra anspændt hovedpine havnede jeg i afslappende miljøer. Fra virkelig antændt irritation, til inderlig fornøjelse. Fra brunt værtshus, til fancy cocktailbar.

Og, det er det med barerne, jeg vil koncentrere mig om, for det var det sjoveste. Og mest grænseoverskridende.

En afholdt kollegas sidste dag, var årsagen til at en del af personalegruppen, efter endt tjeneste forståes, havde forsamlet sig i en rigtig Christianshavner vandingkanal. Og, da jeg efter endt tjeneste, samt efterfølgende overstået efter-jobaftale, befandt mig lige skråt overfor, talte jeg takker i læderjakkens lynlås, skal-skal ikke, og det blev skal-takken, der vandt. Så jeg tøflede ind i røgen, og forsvandt fra verden udenfor.

Og jeg skal da love for, at der var stemning for en billig penge. Håndbajere, billard, og masser af røg. Messingskilte i bordpladerne antydede stampladser, men ingen af de benævnte dukkede op, mens jeg var der. Betalingskort var ikke gangbare, så jeg måtte låne mig frem til en G&T, og skulle lige købe en ekstra øl med på samme seddel, som låneren rakte frem mod mig. Usikker på om en hund dækkede så meget, gik jeg til bardisken, og bestilte, fast i mælet, og uden at blinke, og kunne kort efter returnere  til bordet med hele 52 kroner den anden vej!

En stribet huskat var der også, og jeg kunne sagtens været blevet hængende, og suget til mig, hvis det ikke var fordi en anden aftale lå forude, og ventede. Den grænseoverskridende.

Men, først skulle jeg have noget mad i maven, for en prøvelse på 7 forskellige små cocktails ville komme mig i hænderne i løbet af de to en halv times foredrag, som jeg havde meldt mig til. Alene!

Andrea har oftest været min makker ved disse seancer, men fredagen før, fulgtes jeg med en god kollega, der også er faldet for de miksede drinks forunderlige verden. Men lige på denne fredag, udforskede Andrea cocktails i den anden del af verden, og alle andre, jeg kunne finde på at spørge, var optaget andetsteds.

Så lonely’e mig drog mod Metroen efter endt måltid af kartoffelsalat, frikadeller og rødbeder.

TIlfældigt er jeg i dag faldet over en artikel om angst på FB, som mindede mig om noget, der forhåbentlig er et overstået fænomen. Jeg lever stadig lidt i skyggen af kosteskabet, der rummer mit livs værste fjender, sabelkattene, som i en periode holdt mig ufrivillig fanget i mit eget hjem i månedsvis. Det kan virke underligt for nogen, at forstå at rapkæftede mig, kunne havne dér, i fuldstændigt kaos. Pludselig udstyret med et hjerte, der hamrede angsten rundt, usikkerheden, der tvang hænderne i knyt, fordi de rystede, den ubehagelige, men for andre ubemærkede sitren, der gled gennem kroppen, som en uvenlig elektrisk strøm, og hjernen, der i et væk sendte fejlmeddelelser rundt, så man til sidst mistede troen på sig selv, og sine omgivelser, og umærkeligt, men sikkert, lod sig affinde med at blive spærret inde.

For, hvad fanden var man da også værd? Spurgte ens, nu fuldstændig fortvivlede, og forvirrede, ellers så sunde fornuft.

Men selvom, jeg er på fri fod igen, kan jeg ikke slå det hen med et ‘pyt’, selvom det måske ville være det nemmeste, men når vi snakker om angst, er der ingen nemme løsninger, hverken under, eller efter. Så jeg knokler stadig med at skille tingene ad, og må ind imellem spørge et godt menneske, eller to til råds. Og, jeg får mine svar. Og, de er brugbare, og de indgyder det mod, jeg skal bruge.

Andrea, var endnu en gang det gode menneske, og bagefter købte jeg billetten til foredraget ‘Forgotten cocktails’ i Moltkes Palæ.

Jeg har været der før, og er efterhånden et kendt ansigt, og fordraget var interessant. Jeg klarede mig strålende, og som en ekstra udfordring gik jeg ind i baren bagefter, og sad der med min yndlingscocktail, en sazerac, og konverserede med fremmede folk.

Jeg er sej, er jeg. Sgu!

Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy