Jeg har en mindre samling af julebukke, hvilket i sig selv ikke er nogen kunst. Nej, men det særlige er, at alle bukkene er en slags hittebørn. De lidt vinde, skæve og oversete. Dem der står tilbage lige før juleaften, og som ingen vil have. Nedsatte og værdifaldne. Dem kan jeg ikke lade i stikken, når de ser bedende på mig med deres små julebukkeøjne.
I dag er de to af dem kommet på plads ude på trappen. Der lyser de op, og gør det festligt for forbipasserende. I de sidste dage op mod kulminationen, byder de på lækkerier til bud og hvermand.
Tro ikke at de er forvist til trappen, fordi de har været ringere stillet. Nej, nej, de holder fred for katten. Den elsker nemlig også de ensomme julebukke, bare på en mere bidende måde, der ødelægger de sarte strå.
Og således kom vi også i gang med december.
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.