Det er med radiser, som med vand der skal koge. Så længe man står, og stirrer på kedlen, sker der ikke en meter. Radiser gror også bedst, hvis man ignorerer dem, og laver noget andet, mens de står der i jorden. En dag vender man sig om igen, og kan hive de flotteste af slagsen op af den purest muld, nåjada, så lerjord. Ikke bare er de flotte, men også kæmpestore, og nej, det er ikke kinaradiser jeg har sået, men såkaldte istapper.

Måske ser det udefra underligt ud, når jeg står med adskilte squash- eller græskarblade, og det meste af overkroppen dybt inde i indianerbedet. Det blomstrer vildt derinde. Græskar og hokaido lyser op med de klareste gule farver, og blomsterkarsen flammer orangerødt.

I modsætning til squashen, faldt blomsterne ret hurtigt af græskarplanten, og jeg havde så småt opgivet håbet om at se nogensomhelst frugter fra den kant, men pludselig opdagede jeg fire, fem, seks små gule kugler fordelt på de lange tentakler, der skyder sig frem overalt. Det er godt at jordbærrene snart er færdige, for om ti centimeter bliver bedet indtaget af min vildtvoksende smukke hokaido.

Stangbønnerne slynger sig, i mangel af stænger, rundt omkring majs og solsikker, og alt i alt er det, ja undskyld mig, skide betagende at være vidne til sådan en grokraft, som forefindes i det bed.

Kartoflerne har vist sig som overlevere, og har igen hevet sig op i en mere værdig og opret stilling for kong Edward kartofler. De blomstrer også, så jeg krydser fingrene i smug for også her at kunne høste gule velsmagende knolde, der skal ende i gryden, og efter kogning røres sammen til luftig mos med smørklat og en lille sjat mælk. Eller måske noget helt andet, og ganske anderledes.

Parasollen udstedte dødsdomme under stormen, og halshuggede i sit fald tilpas mange af mine fine sommerblomster, så skaden ikke er til at overse. Derfor har jeg købt nye spanske margueritter, som forhåbentlig kan sætte sus i skørterne hos de tilbagestående, og fylde hullerne ud med glæde og friske farver.

Juli er en sand eksplosion, og jeg plukker, og hiver ting op, som jeg skyller, snitter, sylter, eller bare kaster ind i gabet. Hele tiden. Ok, kun næsten! Hele tiden.