Surabaya- Johnny sidder på sengekanten, da jeg vågner ved fire-tiden. Han sidder der stadig, da jeg har sovet mig til kræfter nok til at forsøge et opgør. Sømanden vil ikke slippe taget idag, vil ikke lade mig gå, men slæber mig rundt i en argentinsk tango, så jeg vakler i tøflerne.

Jeg får smidt ham ud af badeværelset ved at gribe hårdt fast i kanten af badekarret, mens jeg snerrer med sammenbidte tænder. Bagefter sidder jeg under venlig varme stråler, og ser stjernerne glimte, når jeg drejer hovedet for at række ud efter sæbe, shampoo og mandelolien, der dufter som indiske prinsesser. Fred. Så længe.

Inden jeg besættes igen, understreger jeg min pointe, og smører mig med solcreme, og tager den nye sommerkjole på, der var på nippet til at blive dyrere end beregnet, idet jeg glemte min taske i prøverummet.

Jeg pakker mig sammen, mens Slidgigten, den gamle nar og en halvfuld sømand stiller sig på nakken af mig. Gu, gør de ej, de sætter sig faktisk mageligt tilrette, klar til indkøb af nye kartofler.