Himmel, se Havet!

Himmel, se Haven! #18

lørdag 30. april 2011klokken 20:36 · 2 kommentarer · Haveliv, Nuet

En vis kat rev mig ud af min bedste akupunktursøvn, fordi den brugte et af mine fade som skateboard udover kanten af spisebordet. Det kostede en potteplante livet samt et par bøjede lotusblade på to lysestager. Og så klokken halv fem på en lørdag! Behøver jeg at nævne, at selv samme kat lå i den dybeste søvn, da jeg mente, at det var passende at stå op og se fremad på lørdagen? Nej vel!

Ubeslutsomheden læge leve, og på det grundlag var der et par ting i det lokale supermarked, som jeg i går lod passere, men fortrød i dag, så jeg tøflede hurtigt igennem morgenprogrammet, og drog afsted for at råde bod. Og bod blev rådet, og mere til, men alligevel var den rosa hortensia, enten afgået ved døden, eller måske blevet købt af en anden barmhjertig planteredder. For dens skyld håber jeg på det sidste.

I haven lagde jeg ud med at danne mig et overblik over de kulørte lamper, som havde fået batterier, men desværre viste det sig, at tre stykker var defekte, så jeg besluttede mig for, at få styr på disse kulørte begreber, nu jeg var ved det. Og byttet blev de, og testet hver og en, inden jeg forlod butikken. Nu er der sikkerhed for at hele rækken lyser, når de anmodes venligst. Med andre ord, jeg er festklar på lyssiden.

Endnu en hortensia faldt mig ind, denne gang for sin fine farve, og sammen med to salvier og de ombyttede kulørte lamper var der igen trængsel i kurven.

Når jeg nu ikke kan komme på planteskolen efter jord, og jeg ikke kan vente på lejlighed, må jeg jo gøre noget. Så jeg blandede og blandede indtil jeg havde en baljefuld, rigeligt til at par krukker, der skulle huse hortensiaen i den ene, og krydderurterne salvie og timian i den anden. Det blev ganske nydeligt, og lyser godt op i samspil med de stadig muntre stedmødre.

Tiden var til vanding, og på ruten rundt konstaterede jeg, at honningurten vist ikke lige kan benævnes som tyndt sået. De står tæt, de små fjumrede kimblade. Alligevel er jeg sikker på, at der bliver plads nok til alle, det vil sige undtagen jordskokkerne, som jo helst skal formulde ligeså stille. Radiser og salat gror, mens de andre typer forholder sig tavse. Endnu.

Jeg vandede af, og satte mig tilbords med Kong Hans, som hanen insisterer på at blive benævnt. Jeg havde ellers forestillet mig noget mere eksotisk, som Hansi Hinterseer, men det forslag endte i ren rød kam og kykkeliky, så jeg bøjede mig i støvet, for havefredens skyld. Nu kunne vi sidde der og have det så godt, og det gjorde vi så.

Lige inden jeg pakkede sammen for dagen, besluttede jeg mig for at lægge frø til mit indianerbed. Jeg fyldte de små spirekasser med røde solsikker, hvide majs og blomsterkarse i matchende kulør, og stillede dem i vinduet, hvor vi alle kan nyde synet af det der er, og det der skal komme.

I morgen vender vejret, og viser sig fra en anden side. Gad vide, hvordan det så ser ud?

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy