Der var ikke meget krudt på kamelen, da jeg åbnede lågen til haven, og det første kvarters tid, snurrede jeg mere rundt om mig selv, end noget andet. Efterhånden fandt jeg dog fødderne, og kom i gang med at så, noget som jeg har set frem til længe.

Først lavede jeg et bed med salat, og bagefter et med løg og radiser. De vælske bønner blev også hørt, og så sad jeg bare og gloede lidt, drak kaffe, og nød at det er muligt at være barbenet allerede i april.

Efter kaffen gik jeg amok i det stykke jord, jeg som en indledning til mit haveliv i ren kådhed havde gravet fri for græs og andet godt. Nu fik det en omgang med kultivator og rive, hvorefter jeg trak riller, der blev fyldt op med solsikkefrø i alle afskygninger. Resultatet af de anstrengelser glæder jeg mig meget til at se.

Efter at have leget med kapilærsystemer og spande, gik jeg om bord i endnu et bed. Tagetes, radiser og gulerødder på skift i sirlige rækker, afsluttet med en enkelt majroe. Og så var dagen ligesom gået sin vej og mig med.

Da jeg kom hjem, gjorde Bjørnen mig opmærksom på, at jeg havde jord i hovedet (hæ-hæ!), men efter en gang vand, måtte jeg konstatere, at det vist snarere var det, der kaldes at være solbrændt. Og for det ikke skal være løgn, har jeg også tabt mig. Der er sandelig mange sidegevinster ved sådan et haveliv.

En mail fra haveforeningen fortæller, at den gratis jord fra i går er en såkaldt vækstmuld 4, og al for kraftig til såning. Nu krydser jeg havehandskerne for, at jeg har fået blandet det ordentligt op, så dagens dont ikke går hen og bliver forgæves.