Himmel, se Havet!

Himmel, se Haven! #9

mandag 18. april 2011klokken 19:37 · 2 kommentarer · Haveliv

Lagde mig ud i fin stil med at rode med kagebagning, opvask og lidt andet godt fra den indre liste. Endte med en af de gode boller fra i går og en kop kaffe. Så sad jeg der, og læste om grøntsager, sorterede lidt i frøposerne, og læste lidt mere. I mens lagde Bjørnen haveapps ind på iPad’en, og så fulgtes vi derud af. Bjørnen på rockercykel (el-cykel) og jeg på TrilleNyx med selvtramp.

Jeg fik lokket Bjørnen med indenfor lågen, og fik dermed et par ekstra øjne på herlighederne. Det viste sig hurtigt, at han også faldet efter en trillebør, og snart var han i gang med opmåling og indtastning på LilleNyx’s nye haveapp.

Så skiltes vejene, og jeg var igen på egne hænder, som hurtigt fik rigeligt at se til. Jeg gravede kanter, satte hegn til opbinding, flyttede fliser og flyttede rundt. Ryddede op, og tørrede af. Og efter en lille indkøbstur, hvor jeg fik reddet to bakker tagetes fra den sikre visnedød, var tiden nået til sen eftermiddag, og Bjørnen kom tilbage efter endt dont i cyklerne. På det tidspunkt var det godt med en søn, der lige kunne banke et par ting på plads, for mine egne kræfter var ved at svinde ind til ren stolesidning.

Bagefter fulgtes vi derud af igen, bare den anden vej. Hjemme lå to kuverter med frø, og ventede i postkassen.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy