Himmel, se Havet!

Effektivitet.

tirsdag 30. oktober 2007klokken 15:45 · Endnu ingen kommentarer · Øjeblikke. Mig

Et begreb, som ikke er at finde hos mig i dag. Jeg var nok tidligt oppe, men også tidligt i gang med at være i vejen for mig selv.

Falder i staver, for derefter at springe op og være i gang. Med at glemme, hvad det var der skulle gøres. Henfalder til snak med strikketøj og og bladbunker. Leder efter økonomi i oversigter og drømme.

Bliver energisk, og hiver støvsugeren frem. Overfladesugning og væk igen. Kattebakken står frit fremme, længe nok til at brugeren bliver utålmodig, og sprøjter sand over det hele. Det betyder sugning igen.

Glemmer at spise. Mig! Tænker på mad og bagning, og billeder af hjemmebagte boller med frugt viser sig for mit indre øje.

Vidste jeg ikke bedre, ville jeg være bekymret, men erfaringen fortæller mig, at brunøjede mænd altid har bragt rastløshed ind i min tilværelse.

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy