Engang skrev jeg således. Og sådan har jeg det stadig med Bjørnens Islænder. Jeg synes, det er det smukkeste stykke, jeg indtil videre har lavet. Stadig stryger jeg hånden henover den skønne uld, og når nu vi er ved det, må jeg indrømme, at den vist efterhånden bruges mere af mig end af Bjørnen, men navnet hænger ved. Bjørnens Islænder.
Gider du lege et øjeblik, eller retter, gider du stille min nysgerrighed, for jeg kunne godt tænke mig, at du præsenterede dit yndlingstykke på din blog, og selvfølgelig linkede til mig, så jeg kunne læse med over skulderen, og få styret min lyst til at stikke næbbet i andres uldne sager.
Gider du det? Bare lidt?
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.