Afsted med os, og ud at køre langt, langt. Snakkende og grinende gennem et meget smukt landskab. Der kunne jeg vist godt finde ud af at bo.
Vel ankomne og parkerede gik vi hen til et kæmpedrivhus, hvor der var mulighed for at smage på varerne. Masser af tomater og masser af chili, men også en meget lang kø, som sneglede sig frem i, ja sneglefart. Vi sprang smagningen over og luskede hen og købte en masse tomater og andet godt fra gartneriet. Bagefter luskede vi rundt i drivhusene, mens vi gnavede de sødest smagende og varme majskolber i os.
Men inden alt det havde det været tid den tredie forglemmelse. Ved indgangen til herlighedsdrivhuset var der et træbord, dækket af auberginer af forskellig slags. Lige der opdagede jeg, at der ikke var hukommmelseskort i mit kamera. Det sad i computerens kortlæser derhjemme.
Nu er det nogen gange således, at når nøden er størst, lærer man noget nyt og i dette tilfælde endda noget nyttigt. Den medfølgende kæreste lærte mig nemlig nogle tekniske finesser ved brug af kameraet i min mobiltelefon, som jeg hidtil totalt har negligeret, jeg mener, det er jo en telefon. Nu kom tiden til det, og jeg fik alligevel lidt billeder med hjem fra turen.
3 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.