Himmel, se Havet!

Gensyn med duft.

lørdag 25. august 2007klokken 20:45 · 4 kommentarer · Nuet

Jeg hviler fysikken og gør det godt i selskab, af gode film. Jeg er lige blevet færdig med ‘Parfumen, Historien om en morder’. Det er en film, hvor ikke bare øjnene, men også næseborene står på stilke.

Mens jeg så den, arbejdede min næse på højtryk, og jeg bed mærke i flere lugte omkring mig. Hænderne duftede af Savon de Marsailles, den med grøn te, strikkepindene lugtede af messing, selv ugebladet – det nye Femina, der lå på puffen, kunne jeg lugte. Småkagerne i skålen, osv.

Det er en nydelig film lavet over Patrick Süskinds bog med samme titel. Jeg har læst den mange gange, men jeg har aldrig tænkt nærmere over slutningen, førend Veninden stillede sig kritisk an, da vi var på bio for at se filmen kort efter præmieren.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke frigøre mig fra hendes bemærkninger fra dengang, og jeg må indrømme at jeg stadig er hende svar skyldig. Hvad f….. er meningen??

Om et kvarters tid viser de Stanley Kubricks ‘Barry Lyndon’ fra 1975 på Sveriges TV 2. Den slutter klokken kvart over et, så det bli’r alt i alt en lang filmaften.

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy