Efter et besøg på en vaskeægte Kneipe, hvor vi spiste en middelmådig og lige akkurart tålelig schnitzel ‘Wiener’, skyllet ned med ganske udemærket pilsner, tøffede vi lidt mere rundt i gader og stræder. Til min store glæde kom vi forbi en hel stribe sejlskibe med master og hele pivtøjet. Et enkelt til salg og et andet med piratflag. Jeg kan simpelhen så godt lide gamle træskibe, der flyder på sejl og vindstyrke.

Et sideblik senere står vi i en smal gyde, og nyder sludsnefnuggene, der langsomt daler ned fra den Lybeckske grå himmel, der så småt er ved at skrue ned for lyset.

Efterhånden er fødderne også ved at være lige lovlig rigelig brugte, og mens vi forsigtigt føler os frem gennem mørket på vej mod la bella blu, bliver vi enige om, at Lybeck garanteret også ville være et sommerbesøg værdig. Sludsneen har fedtet fliserne og blødt jorden op, men vi når helskindede frem, og tøffer hurtigt efter ud af byen med kurs mod København.

Det er bare sådan det er, vi er gode til det med eventyr. Tak, Andrea.