I dag fandt vi lykkeligvis Lygtemanden. Med lys i lygterne sad han, og ventede på en skråning. Kurven fuld af gaver. Hyggeligt. Efter varm saft og kage, sluttede min i arbejdsdag i mørket på Volden, og jeg kunne snart efter svinge TrilleNyx til parkering foran isenkræmmeren. 

Han havde også masser af lys. I pærer, rør og lygter, ja endda i hele kæder. Jeg udvalgte mig et nyt rør til badeværelset, og en vild og porno-lyskæde i italiensk stil med fire farver og seks funktioner, som et acceptabelt vinterindslag i Bjørnehulen. Jeg købte også en pakke hegnskramper. Dem er der selvfølgelig ikke meget lys i, og den dybere mening med det køb, kommer først frem på et andet tidspunkt.

Jeg elsker at gå til valg. Eller, ja og nej, det jeg mener lige i denne sammenhæng er, at jeg elsker at høre til det valgbord, jeg nu engang hører til. Jeg spadserer nemlig i rask tempo forbi alle de andre, der venter i den lange kø, indtil jeg for enden af en lang gang, havner foran valgbordet, hvor jeg hurtigt får tjekket dato, og udleveret mine sedler. Ind i boksen og krydse, ud i kassen med sedlerne, og så er jeg på vej hjem igen.

Der var mange muligheder i år. Jeg kunne stemme på Pære- eller Hampepartiet, Christianialisten, Kommunisterne, eller den lokale Nettomand, der altid er så rar at stå i kø hos. Jeg kunne også stemme på den, der havde den  fedeste valgplakat, eller der hvor hjertet er. Man kunne også stemme blankt, og sige man havde været der, men jeg valgte at bruge mine krydser. Igen.

Nu sidder jeg her, og liner op til hjemmearbejde, men jeg skal da også  køre fjernsynet i stilling til valg. Måske får jeg ligefrem et glimt af Den Konservative Kagekone.