Himmel, se Havet!

På udsatte steder

mandag 26. oktober 2009klokken 17:04 · 15 kommentarer · Nuet

Morgendis

Det er nok i bund og grund mest irriterende for mig selv. Og jeg bliver nok nødt til at lære det. Gør jeg. Det med en tærskel, der er blevet slidt. Og skuldrer, der ikke er så brede, som jeg synes, at de skal være.

Jeg spekulerer i øjeblikket på om alt det halsvrøvl, småsnot, hovedpine og utilpashed i kroppen, skyldes et yderst gavmildt immunforsvar, der gladeligt lukker næsten alt ind, eller om det vitterlig er systemet, der slår bak. Hvis jeg lukker øjnene, og tillader mig at se nøgtern på tingene, kan jeg da sagtens se, hvor skoen trykker, og ved med sikkerhed, at det ikke er et kagekalas, der tipper læsset.

Tværtimod.

Men jeg har svært ved at tage oplysningerne til efterretning. Svært ved at tillade mig selv samvittighedsløst, at sove dagen væk, og lade systemet finde formen igen. Uopfordret forsvarer jeg mig selv, og mine handlinger, men inderst inde synes jeg, at jeg gør ret i, at tage tegnene alvorligt. Den dumpe fornemmelse i hjertet, den trykkende hovedpine, og en mave med sceneskræk. En tinnitus der runger, selvom jeg i virkeligheden på grund af en hævet øregang, går rundt, og er halvdøv på det ene øre. Fingrer der revner, og en skulder, der giver urolige nætter.

Men jeg lukker af, og lader, somom intet er, som det ikke skal være, og vader ud over kanten med vidtåbne øjne. Utro mod mig selv, og mit helbred. Indtil jeg igen rager mig et halsonde, en hovedpine, samt en snotnæse til, der gør tingene plausible og tilladte. Og skaber mulighed for den timeout, jeg har brug for. 

Det lykkedes mig i sin tid, at få bakset kosteskabet med sabelkattene ud på køkkenmøddingen, dels ved at skrive dem derud, og dels ved at snakke om dem. Gøre dem synlige. Ligenu har jeg hele sætninger liggende på tungen, ord siddende i fingerspidserne, som jeg bare så gerne vil af med, men en sortklædt samvittighed, fylder stadigvæk for meget til, at jeg helt tør åbne døren til det nye kosteskab.

Der inde, hvor ærligheden, troskaben og omsorgen ligger. Sammen med kærligheden for den sags skyld.

Om lidt trykker jeg på knappen, og apropos snakken igår, så tro mig, dette er et af de indlæg, hvor maven snører sig lidt sammen. Men jeg gør det alligevel. Sgu!

Did you like this? Share it:

15 kommentarer indtil videre ↓

  • Gittemay

    Og det er sejt! Jeg synes, det er så flot, at du åbent vedgår, hvordan landet ligger. For det er vist noget, de fleste kan genkende – jeg kan ihvertfald :-).
    Det er så vigtigt at lytte til sig selv – men dog så svært at efterleve. Dog synes jeg, det virker som om, du er godt på vej – bare det at offentliggøre dette indlæg er da et kæmpeskridt 🙂
    Hav en dejlig mandag.

    KH Gittemay

  • Susling

    Jeg tror, at man skal skridte videre, hvis man kan. Men det kræver selvfølgelig sit…det forstår jeg godt.

    Kærligst!

  • Susan

    Du er voksen, din søn er voksen… Smadr det skab og vælg kærligheden 🙂

  • kagekonen

    luk øjnene, mærk dig selv, og luk så skabet op 🙂

  • Laila Beck

    Tro mig, jeg kender det.

    Paa min arbejdsplads har vi et motto til os selv, og dem vi arbejder med:

    det er handlingen, der skaber forvandlingen

    Op paa hesten Sifka, det vaerste er overstaaet 🙂

  • Helle K.

    Jeg er sikker på, at din krop siger: “Hør mig, se mig, mærk mig” – så lyt til den 🙂

  • Nicole

    Hvile ord kunne jeg tilføje mere, end dem, som allerede er blevet sagt. Kan kun bakke op omkring at det vigtigste i livet og dagligdagens travlhed er – at lytte til sig selv, føle og mærke efter inde i dig, prøve hvad der kunne hjælpe, lindre, løfte, give sig selv lov til at trække sig tilbage for at finde ud af, hvad man har behov for. Put om dig og hav en dejlig dag !!
    Kærligst

  • unikarina

    Lyt til dig selv mærk din indre stemme og din krops signaler. Det er nemmere at bestige en lille bakke end et stort bjerg. Varme tanker herfra

  • henriette

    Kære Sifka. Der var engang inden jeg blev indlagt, at jeg konstant og altid var syg og skrantede. Hele tiden var der noget og jeg blev mere og mere træt. I behandlingsforløbet gik det op for mig, at det var kroppens måde at skrige til mig, når jeg nu nægtede at lytte til mig selv og mit indre. Jeg kender i dag tegnene og er blevet meget bedre til at lytte og genkende symptomerne, senest jo nu hvor jeg gik til bekendelse og kom hjem med den sygemelding fra lægen. Dog når jeg alligevel at trække den alt for langt, fordi det ER svært at erkende at man muligvis ikke lever som man burde. OG det er ligeså svært at få mod til at ændre på tingene..

    Jeg sender dig masser af tanker
    Henriette 😉

  • henriette

    PS: Sejt at du overvandt skrækken og skrev her om det. Det er et kvantespring og skal belønnes med et hejst flag og hurraråb. 😉

  • marianne bentzen

    Jeg er en af dine ivrige læsere, jeg synes, at dit sprog er så smukt og varieret. Det er inspirerende at læse om din måde at lave mad på – vi har kopieret meget af det gennem det sidste år, så jeg kan kun sige til dig “op på hesten igen” Jeg vil så gerne læse dine indlæg.
    Kh Marianne

  • Klidmoster

    Sifka – sabelkatteslayer!

  • Lotte

    Kære Sifka

    Du trykkede!!!!
    Du gjorde det, og du kan gøre det igen. Du har opnået så meget, kæmpet sværdslag mod sabelkatte, sat dig i en flyver og boet hos “næsten” fremmede, og det er med smagen af rusen over disse sejre, du kan vælge at linde på kosteskabet og tage de næste skridt. Du har brugt bloggen som ventil undervejs og det skal du blive ved med. Vi er her. Og vi læser gerne med. Og lytter. Og giver kram. Også ude i virkeligheden.

    Og så lige et god bedring også!!!

  • Dana

    Jamenforhelvede da Sifka …

    Hvis ikke vi halvgamle koner med diverse dyr på møddingen skulle fortælle omverdnen at det er okay ikke at være perfekt, hvem pokker skulle så?

    Jeg kender ingen som dig, der kan sætte ord på. Ord på tvivlen, forvirringen og angsten (uanset grund). Ord på overspringshandlingerne. Ord på alle de gange, hvor vi gemmer tingene ind i diverse skabe fordi “det skulle jo nødig hedde sig”.

    Du kommer ovenpå igen. Men tag nu et timeout der er langt nok!!!!

Læg en kommentar

Jimmy