Jeg holder fri i dag. Åbenbart et godt valg, for jeg har sovet som en sten i ét langt og vederkvægende stræk.

Det var, og er til dels stadig, min mening at gå til globryllup i dag, men på grund af den lange sovetid, har alt rykket sig, og nu kan jeg måske ikke få opfyldt alle dagens ønsker. Ved siden af er der også noget stress, der svagt banker på, og jeg gør derfor mit bedste for at få det til at holde op, ved at respektere egne grænser.

Altså én ting af gangen, og til hver sin tid.

Jeg har tøflet rundt i det små, og på et tidspunkt, i ren solidaritet med de larmende håndværkere, greb jeg til suger og moppe, og kastede mig ud i en forsinket torsdagsrengøring. Det giver mærkelig nok ro og overblik, det dér rengøring.

Når jeg kaster hørelsen i retning af det ydre murværk, mener jeg, at kunne fornemme, at vi alle arbejder os henimod en fyraften ved to-tiden. Det er jo fredag.