Efter en stund på min yndlingsbænk, fik jeg atter pusten, og selvom øjenlågene føltes tunge, og kroppen lokkede med hvilestund på madrassen, gik jeg i stedet i gang med at pusle om roserne. Jeg aner ikke en fis om rosers pleje, men jeg hygger mig, og slapper af, mens jeg klipper visne hoveder af, og fylder vandkanderne op på skift.

Karret på yndlingsbænken trængte til friske forsyninger, og da der simpelhen er roser i rigelige mængder, så var der ikke de store problemer ved at skifte til nye. Nu ser det igen hyggeligt, og indbydende ud. Krydderurterne fra indkøbsturen er blev sat i potter, og har også fået deres tørst slukket.

Det rumler og bumler omkring himmelbakken, og himlen er grålig. Fuglene skvalder stadig op, og det bliver de ved med. Pludselig er det ligesom, det er overstået, og solen kommer frem igen. Måske var det bare lidt skalaer, inden det rigtig stykke tordenmusik skal spilles?

Og så, var der jo den der kage!