Himmel, se Havet!

Mer

tirsdag 30. juni 2009klokken 10:07 · 2 kommentarer · Ve og vel

Jeg har set mig over skulderen. Set tilbage på, hvad der var fedt for mig at gøre, når jeg stod med den forpjuskede fletning i postkassen. Hvad sparkede seriøst og for alvor tingene op på det plan, hvor de burde være?

Mad. Motion. Meditation.

Tre gode M’er som fortsat vil få min fulde opmærksomhed og stort spillerum på mine enemærker.

Mad. Jeg kan godt lide at svinge med potter og pander, og mens jeg eksperimenterer mig frem til mere eller mindre fabelagtigheder, får jeg vendt mangt og meget i mens.

Desuden opdagede jeg, at når jeg startede dagen med morgenmad, bare en lille smule fremfor ingenting, jamen så kunne jeg langt nemmere styre mig fri af mindre heldige kostelementer.

Mad vil fortsat være en brugbar brik i mit mentalhygiejniske puslespil.

Motion. Av, det sved, at opdage, at der rent faktisk, var noget om snakken. Sved på panden gav lykkefølelse og ro i sjælen. Og der skulle faktisk ikke ret meget til, før følelsen af magi indfandt sig på den indre arena.

Motion er anbefalelsesværdigt, og skal igen bringes på banen, selvom det mærkværdigvis er svært at opretholde et intenst forhold til.

Meditation. En årelang følgeskab, som har redet mange storme af. Jeg mediterer on and off, men i de perioder, hvor den japanske røgelse har stået urørt i røgelsesskrinet, har jeg plejet mit indre på en blanding af guidede meditationer og P1.

I dag tog jeg hul på en ny epoke, hvor de tre M’er skal bruges, fordi det er fedt, og ikke kun som våben mod irriterende sabelkatte. Og tidspunktet kan vist ikke være bedre. Jeg har stadig en lang ferie forude, og masser af egentid til min rådighed. Jeg har i den grad førerhatten på, og bestemmer selv, næsten helt ned i spiltsekunderne, hvad jeg vil, og hvornår.

Efter en halvt pind japansk røgelse fra den lilla æske, kastede jeg mig over en skålfuld frugt med tykmælk. Senere bliver det tid til at aktivere det tredje og sidste M, og disciplinen i dag er bykørsel med barnevogn i temmeligt bakket terræn.

Der er endnu et M, men det vender jeg tilbage til senere.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy