Jeg befinder mig siddende i en fletstol, hvis ryglæn bliver blødgjort af et gråsort fleecetæppe. Der er placeret et krus godt øl på det runde cafebord foran mig, og gode kolleger udfylder de omkringstående stole, og der rodes solbriller frem af dybet.
Jeg sidder med ansigtet vendt mod solen, og huden bliver grådig, og suger så voldsomt til sig, at alle solfiltre sprænges.
Bolværket sætter skel mellem de forårskåde landkrabber og søens folk. Kaj lader somom, men holder et vågent øje med at tingene ikke blandes sammen. Man er vel en måge.
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.