Himmel, se Havet!

Sult lærer brødflov kvinde at google

Skrevet lørdag 2. november 2013 klokken 18:01 · Køkkenskriverier

P1230589Andendagen i november har tydeligvis ikke tænkt sig at give andet end gråt og vådt fra sig. Når man så, som jeg, bliver så weekend-afslappet, at køkkenskabene, på trods af lønningsdag forleden, ikke bliver fyldt op med nye forsyninger, ja, så må kreativiteten i sving, når man bliver brødflov midt i det hele.

Jeg kunne have tøflet ud i køkkenet, og rørt noget sammen i en skål, men jeg valgte at lure lidt på nettet, inden jeg hev mig op af sofaens lune, labre tryghed, og fandt da også på søgninger som f. eks. ‘hurtigt brød’, en del opskrifter på nogle af verdens nemmeste brød.

Endda også nogle, der ikke skulle hæve i rigtig mange timer. Faktisk skulle de slet ikke hæve. Kan man mon fremtrylle et brugbart brød efter den metode, måtte man spørge sig selv.

Ja, det kunne man, men indrømmet, meget afhænger af, at man får nogle fornuftige ingredienser i røreskålen. Og, det har jeg jo heldigvis, selvom vandstanden er lav. Godt mel, to slags blandet sammen, øko gær, olivenolie med mynte, en rest sesamfrø, honning fra egen by, flagesalt, og vand fra hanen. Frem med æltemaskinen, og derefter står man med en dej, der dufter helt vidunderlig af sommer, som man kan finde den i landene mod syd.

Den lille bagepapirsklædte bradepande blev fyldt op med dejen, der blidt blev smurt med fløde, og endeligt puttet i den kolde ovn. Sejlet blev sat med varmluft, og kursen mod 200 grader i ca 35 minutter.

Det var sgu et smukt brød, der blev hevet ud af ovnen. Mildt, blødt, blidt, og så velsmagende, at vi aldrig nåede så meget som i nærheden af at få sat os ned med frisklavet, dampende te, og sidetallerkener.

Nej da, vi guffede lystigt i os, mens vi hang ud ved køkkenbordet, og det højner faktisk ind imellem både velbehaget, og velsmagen. God ost, og lækker marmelade pålagt de skønne skiver, og november kan bare føre sig frem i endnu mørkere grå nuancer, og mere regn.

P1230583

 

→ Endnu ingen kommentarer

Overlevelse i stakkevis

Skrevet lørdag 2. november 2013 klokken 11:05 · Køkkenskriverier, Weekendsysler

P1230575Den grålige, våde andendag virker som om, den ingen ende vil tage, selvom morgenen endnu kun lige er begyndt.

Bilerne kører våde, hørbare spor i regnen, der rammer gaderne, Zebrabjerget, og de lysende opadstræbende milepæle, hvor Frank atter er kommet op, og hænge, efter han forleden under orkanen, ellers rendte af Pladsen. Her bor vi.

Næ du, her bor jeg, med en kat, der plager, og en bjørn, der hoster. Forkælelsen må vist hellere trylles ud af det halvtomme køleskabs dybder. Og, netop dybt inde finder jeg det sidste æg, men ingen mælk. Kun fløden, der trods alt vejer for tungt i denne sammenhæng. Men, forleden var jeg hjælpeløs og uforberedt, da Mathilde pludselig lokkede, og nu bliver den halvtomme fornøjelse redningen. Kakaomælkspandekager med kardemomme, og mandarinolie.

Nysselige novembersole sætter aftryk på forsiden af pandekagerne, fordi jeg rytmisk banker på kanten af den glohede pande, når dejen er hældt på. Det går der så lige lidt sport i.

Glemt bliver det grå, og våde, da jeg skruer låget af hindbærmarmeladen, som slipper sommer, og sol ud i rummet, og uvilkårligt slikker jeg skeen ren, inden den bliver smidt til senere opvask.

Jo tak, livet i november kan leves, selvom det nogen gange virker som, det skal overleves.

P1230574

→ Endnu ingen kommentarer

Færøsk fromage

Skrevet søndag 27. oktober 2013 klokken 20:35 · Nuet

P1230568Nogle gange skal man vende tilbage, og huske, hvordan køkkenskabet stod engang. Jeg husker mærkværdigheder, der garanteret ikke var gået i dag. En meget underligt ting, man kunne købe hos slagteren i Skottegården, hvor alt jo skete for mig i barn- og ungdommen, et lyserødt produkt i små plader, som figenpålæg. Ved siden af æskerne med pålægschokolade i rødt og blåt. Lys og mørk. Jeg var plagende meget interesseret i at få en pakke af det lyserøde med hjem, og det lykkedes. En enkelt gang. Og kun den ene. Det smagte forfærdeligt, vil jeg tro, for jeg plagede ikke mere, efter den ene gang.

Jeg husker piskeskum, en dengang fantastisk opfindelse, der helt, og aldeles skulle erstatte den der fede, gule fløde, der pisket, bliver til den blødeste, sødeste og cremede oplevelse, man kan tænke sig. Men, jeg kløede på med piskeskummet indtil, jeg en dag gjorde noget forkert, og ikke kunne få skidtet til at samle sig, hvorefter piskeskummet gled ud i mørket. Og, fløden smagte jo, når sandheden skal frem, også langt bedre! Meget bedre. Vidunderligt meget bedre.

Forleden var min gode kollega fanget af slikmunden, og vi kom til at snakke om en lagkage med bunde bagt med hvid chokolade, mellemlagt med citronfromage, og noget med lakrids. Vi stod der i fællesskab, og savlede over tanken, og talen faldt naturligt på citronfromager, vi havde mødt i livet. Med piskeskummet i baghovedet, kom jeg alligevel til at prale med, at min mor i tidernes morgen kunne få selv en pulverfromage til at smage af fornuftigt af fugl. Noget med revet skal, og ekstra saft fra citron. Fabelagtigt, og serveret med den rigtige skum af fløde, og ikke den famøse pulverting.

Og, så sagde min kollega, “På Færøerne er der nogen, der laver det med citronsodavand!” Således sagt, således tændt, således gjort.

Og, godt blev det. Syrligt, let og luftigt. Serveret med en mild flødeskum.

Møf, til Færøerne, og tak, for tippet til min gode kollega.

→ 1 kommentar

Lille sol i mørket

Skrevet onsdag 23. oktober 2013 klokken 18:59 · Tanker om ting og tilstande.

P1230546Perioden med drypvise fridage i den mørke tid er begyndt, og jeg er glad for ordningen, der gør det hele lidt lettere. Jeg vågner i mørket, meget tidligt, og efter nogle dage med fysisk bøvl i weekenden, samt bæ og bræk i går, føler jeg mig nogenlunde frisk, og beslutter at lade mig udfordre til kun at bruge den lille sol i min ellers så veludstyrede verden, med masser af lamper, lys og kontakter, der virker, bare man trykker på dem.

Jeg forkæler mig selv med en beslutning om at måtte bruge ting, der fungerer på batterier, og kan derfor via mobilen konstatere, at klokken er halv seks. Jeg tænder den lille sol, og tager hul på projektet, og indtil lyset udenfor ruderne for alvor bryder igennem, er den lille sol min tro, og lysende følgesvend gennem morgenens gøremål.

Jeg finder mine piller, tæller frem til den rette dag, og griber ud efter kruset til vand. Det er nemt, for rutinen sidder allerede på rygraden, at finde rundt, er også nemt, når man kender sit køkken, sin bolig i det hele taget.

Da jeg vil ordne at par ting omkring vasken, og opdager jeg, at der stadig er lukket for det varme vand! Nu kunne det have være blevet en rigtig udfordring, hvis jeg ikke havde haft fri. Begrænset lys, samt brusebad og hårvask i koldt vand. Jeg nøjes, lykkeligt lettet, med at børste tænder.

I køkkenet finder jeg brød, ost, te, og hvad der ellers skal bruges til morgenmaden. Jeg koger vand i en kasserolle, snyder ikke. Skærer ost, og brød, finder den solgule kop frem, og anretter bakken.

Inden jeg begav mig ud i morgenens projekt, var jeg sikker på, at det ikke ville være så galt, men allerede fra begyndelsen vil fingrene vildt gerne trykke sig vejen frem på kontakterne, og selvom jeg ofte bevæger mig rundt uden at tænde lys i mørket, er trangen nu stærkere, og hele oplevelsen føles, som når jeg forsøger at læse uden briller. Konturerne bløde, men udflydende, farverne er alle matte med et svagt transparent og gråligt slør.

Da teen er drukket, og brødet er spist, er lyset kommet frem, og jeg har i mellemtiden også fået det varme vand tilbage. Resten af dagen, står den lille sol lysende i samvittigheden, og jeg sætter ekstra pris på mine kontakter, der virker, bare man trykker på dem. Så længe det  nu varer.

Jeg undgik det kolde gys i morges, tog bad senere, da både lys, og varmt vand igen var ved hånden, men overvejer at fortsætte udfordringen i morgen tidlig, hvor jeg atter skal møde op ude i verden, renskuret og vandkæmmet.

 

→ Endnu ingen kommentarer

Langtidsstegning

Skrevet mandag 14. oktober 2013 klokken 18:40 · Køkkenskriverier

Pulled porks med coleslawEn gang skal være den første, også selvom jeg nok er blandt de sidste. Pulled pork har været voldsomt populært igennem længere tid både her, og der, og især allevegne, så der var masser af opskrifter, tips og gode råd at farte rundt i. Jeg involverede mig i flere udgaver og endte med et skønsomt mix og mine egne indfald.

Fredag eftermiddag, satte jeg en grydefuld nakkekam, dækket af saltvand, ind i mit køleskab. Fredag aften, blandede jeg krydderier og farin til den tørre rub, og stillede skålen fra mig på køkkenbordet, og vendte mig mod noget andet.

Grundet vrøvl med både øglehud, gnavende smerter, og en svag dunst af rovdyr fra kosteskabet, vågnede jeg allerede lørdag morgen omkring klokken fire. Og, så kunne jeg jo ligeså godt rubbe stegen, efter jeg havde tørret den grundigt, efter saltbadet, i rene, gamle, og derfor meget bløde viskestykker af hør.

Det blev en smuk steg, der røg tilbage i køleskabet, nu med tætsmygende film omkring sig.

Og, der lå den så til lørdag eftermiddag, hvor jeg dybt begravet i noget Netflix og strikketøj, pludselig klokken 15.12 kom i tanke om den plastikpakkede steg i køleskabet. Bradpande og rist blev hevet frem, stegetermometerets spids blev boret ind i siden på det arme dyr, og alt endte i skønneste orden i den kolde ovn, der blev sat til 100 grader, for det var det, næsten alle de besøgte sider anbefalede. Så kørte den ellers derudaf fra 7 grader og videre opad. Og endda så meget opad, at jeg i mit stille sind tænkte, at den lækre steg ville være klar noget før, inden de omtalte mindst ti timer ville være nået.

Og så gik alt i stå!

Lørdag aften, og derefter lørdag nat gik for sig, mens graderne gik meget langsomt, meget, MEGET langsomt!

Søndag morgen gik jeg nærmest i ‘jeg vil skide på stop spild af mad et stykke, for nu går det her slet ikke’ – panik! Men, så bevægede graderne sig lidt igen, for derefter at stå stille en tid, og endelig, endelig at få det hele til at bippe og dinge-dinge om formiddagen!

Vi var ved vejs ende! Virkelig!

Gaflerne flåede kødet fra hinanden og alt, simpelhen alt, lignede det på billederne! Nu blev der vendt og drejet i det, det nu skulle vende og drejes i, og efter nogle gode smagsprøver blev det pakket væk til bedre tider, som var søndag sidst på eftermiddagen.

Herefter kunne jeg med lettelse lave den coleslaw, der skulle greje den trukne gris, og dristig af glæde, over at graderne var nået, rørte jeg dressingen med mayonaise, cremefraiche, samt Danas eddike med æble og lavendel, dernæst salt og peber. Revet gulerod, fintstrimlet spidskål, og en finthakket æble, af den meget syrlige slags fra Lilleø, blev vendt i den bløde dressing. Og hatten af, det blev helt særligt, nok mest på grund af Danas særdeles smukke hjemmelavede eddike.

Godt måltid, for fanden, opløftende. Det gider jeg godt gentage en anden gang.

Tak, Dana for noget helt særligt, der gjorde min coleslaw til noget helt særligt. Om lidt, går jeg i køkkenet, og forbereder et aftensmåltid at andendags pulled med guddommelig coleslaw.

P1230471

 

 

→ Endnu ingen kommentarer

Emotionel overload

Skrevet lørdag 14. september 2013 klokken 20:28 · Ve og vel

P1230199Hvis du tror, at det kun handler om syg kat, så tro om igen! Vi har rigtig meget om ørerne. Noget, af det, elsker vi. Noget, af det, hader vi. Vi er, hvad vi er, og befinder os så meget midt inde i noget livligt, midt i det livagtige. Liv, og lad leve.

→ Endnu ingen kommentarer

Gave med glæde

Skrevet lørdag 14. september 2013 klokken 19:50 · glædeligt overrasket

P1230200Jeg holdt, jo, og jeg fik, jo. Fest og gaver. Og, glad blev jeg, jo.

En baljefuld af godis wrappet up i et russisk stykke broderi, var en af gaverne, der især udfordrede. Og yes, jeg tager udfordringen op, og glæder mig til at blande olie, eddike og sirup, af særlig karakter, ind i det, mit levende liv, der udfolder sig i køkkenet, og i cocktailbaren.

Det russiske broderi, som passer perfekt ind i min i øvrige helhed, havnede det bedste sted! På ryggen af den stol, jeg altid griber ud efter, som det nærmeste, som det første. Livlinen!

Tak, Dana.

→ 3 kommentarer

Overslaget

Skrevet fredag 13. september 2013 klokken 17:47 · Vejret

P1230185Bilkas regnslag. To af slagsen. Til test. Hos mig. Midt i den bedste sommer, ever. Ferie. Fødselsdag. Hovedet under armen. Regnslagene hænger, og sygner hen. Går næsten i glemsel. Et gives videre. Og det var overslagets redning.

Fordi, det videregivne regnslag har været til glæde og gavn. Har været i kamp mod noget regn, og har vist sig brugbar!  Her er ordene:

“Og så skal jeg huske at sige, at jeg er blevet meget glad for mit regnslag. Jeg havde ikke lige spottet, at det er med gennemgående lynlås, så man ikke skal slås med det ved af- eller påtagning. Og så er det så løst, at man ikke sveder under det, når det ikke helt er brudt ud med regn endnu, så det er jeg glad for.”.

Sådan Bilka, vi kom i hus!

→ Endnu ingen kommentarer

Brænd nu ikke vingerne

Skrevet søndag 8. september 2013 klokken 18:49 · Ve og vel

P1230157Fra månen, op, og tilbage, ned. Arbejdet efter ferien har været farverigt. Travlhed. Eftertænksomhed. Valg. Til og fra. Troskabseder til den kommende weekend, jeg skal ingenting! Jeg skal ikke have noget på nogen liste, eller på nogens liste. Bare være, være, være. Fri!

Nogenlunde gik det.

Jeg havde glædet mig helt hysterisk til at gå om bord i en ny slags musik. Flere slags ny musik. Men, jeg blev snydt noget så forfærdeligt!

Undskyld mig, er mini-micro-midi-whatever-anlæg bare programmeret til at gå sukkerkolde, så nogenlunde lige efter garantien udløber?

Men hæ! Vi slår alt, og næsten hele søndagen har ny musik ramt alle i vores omkreds. Kat og mennesker. Nydelse. Afslapning. Dansefødder.

Jeg glæder mig allerede til næste weekend. Ses vi? Nej, for jeg har stadig et stort behov, for at genfinde mig indenfor egne fire, fem, seks vægge.

 

→ Endnu ingen kommentarer

Når jeg bli’r gammel

Skrevet tirsdag 3. september 2013 klokken 18:03 · Fest og fejring

IMG_0011Så skete det i de dage, mens jeg holdt ferie. Jeg blev gammel. Fyldte 60 år, og holdt mit livs fest. Cocktailparty med flamenco for omkring fyrre glade gæster. Der nærmest tørlagde indholdet af min samlede cocktailbar. Fred være med dem, for de gav mig god respons på den gave, jeg havde lagt for deres fødder. De åd, og de drak, som meningen var.

Og, tak for det! Tak, for alt!

Nu er jeg kommet lykkeligt over på den anden side, og er altså gammel. Og nyder det, og øver mig på, at bruge det fornuftigt. Griner i hjørnerne. Griner langs panelerne. Griner stolpe op. Og stolpe ned. Sidder på bænke, og kigger ud over havet, måltiderne, menneskene, dyrene, omgivelserne. Og griner.

Jeg vil dø af grin. Vil jeg.

Grin!

 

→ 7 kommentarer

Jimmy