Himmel, se Havet!

Farlig fredag

fredag 13. juni 2014klokken 18:23 · 1 kommentar · Weekendsysler

P1240700

Det er blevet fuldmåne, fredag og den 13. Altsammen på én gang, men jeg vakler ikke af den grund, spidser bare tænderne en ekstra gang, og hyler med de ulve jeg er i blandt.

Og, nu er det også blevet weekend.

Jeg har været i IKEA efter senge til kattene, og jo, der røg lige lidt ekstra med hjem. Sengetøj, sugerør, cocktailglas, batterier, skraldeposer og de obligatoriske batterier. Og, en madras til kattesengene.

Står du nu der, og ryster på hovedet af mig? Så peger jeg bare op på månen, derefter i kalenderen og trækker tilsidst på skuldrene. Alt kan ske! Det ved vi jo! Nogle kan ikke sove, andre bliver overstadige eller nedtrykte, andre får store hugtænder og hang til underlige cocktails, og ja, nogle køber senge til deres katte. Sådan er det bare.

Vel hjemme igen, bliver det meget anderledes. Jeg har haft minus på overskuddet i nogen tid, så der er både forsømte nullermænd, vasketøj og krummer på køkkenbordet. Tager en rask beslutning, og overstår forholdsvis hurtigt noget indkøb, der vil glæde både mennesker og katte, og hælder op til opvask, tøjvask, men gemmer gulvvask til i morgen.

Og, ikke mindst skænker jeg op i et krystalklart glas, og nyder fredagens smukkeste G&T garneret med rosenblad og oregano.

Nyd nu, hvad du skal nyde på denne skønne fredag. Det være sig med eller uden meget spidse tænder og tætbehåring ned af ryggen.

 

Did you like this? Share it:

Èn kommentar indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy