Perioden med drypvise fridage i den mørke tid er begyndt, og jeg er glad for ordningen, der gør det hele lidt lettere. Jeg vågner i mørket, meget tidligt, og efter nogle dage med fysisk bøvl i weekenden, samt bæ og bræk i går, føler jeg mig nogenlunde frisk, og beslutter at lade mig udfordre til kun at bruge den lille sol i min ellers så veludstyrede verden, med masser af lamper, lys og kontakter, der virker, bare man trykker på dem.

Jeg forkæler mig selv med en beslutning om at måtte bruge ting, der fungerer på batterier, og kan derfor via mobilen konstatere, at klokken er halv seks. Jeg tænder den lille sol, og tager hul på projektet, og indtil lyset udenfor ruderne for alvor bryder igennem, er den lille sol min tro, og lysende følgesvend gennem morgenens gøremål.

Jeg finder mine piller, tæller frem til den rette dag, og griber ud efter kruset til vand. Det er nemt, for rutinen sidder allerede på rygraden, at finde rundt, er også nemt, når man kender sit køkken, sin bolig i det hele taget.

Da jeg vil ordne at par ting omkring vasken, og opdager jeg, at der stadig er lukket for det varme vand! Nu kunne det have være blevet en rigtig udfordring, hvis jeg ikke havde haft fri. Begrænset lys, samt brusebad og hårvask i koldt vand. Jeg nøjes, lykkeligt lettet, med at børste tænder.

I køkkenet finder jeg brød, ost, te, og hvad der ellers skal bruges til morgenmaden. Jeg koger vand i en kasserolle, snyder ikke. Skærer ost, og brød, finder den solgule kop frem, og anretter bakken.

Inden jeg begav mig ud i morgenens projekt, var jeg sikker på, at det ikke ville være så galt, men allerede fra begyndelsen vil fingrene vildt gerne trykke sig vejen frem på kontakterne, og selvom jeg ofte bevæger mig rundt uden at tænde lys i mørket, er trangen nu stærkere, og hele oplevelsen føles, som når jeg forsøger at læse uden briller. Konturerne bløde, men udflydende, farverne er alle matte med et svagt transparent og gråligt slør.

Da teen er drukket, og brødet er spist, er lyset kommet frem, og jeg har i mellemtiden også fået det varme vand tilbage. Resten af dagen, står den lille sol lysende i samvittigheden, og jeg sætter ekstra pris på mine kontakter, der virker, bare man trykker på dem. Så længe det  nu varer.

Jeg undgik det kolde gys i morges, tog bad senere, da både lys, og varmt vand igen var ved hånden, men overvejer at fortsætte udfordringen i morgen tidlig, hvor jeg atter skal møde op ude i verden, renskuret og vandkæmmet.