Jeg har efterhånden kunnet gået i bedene i tre sæsoner. Og ja, jeg elsker det. Hverken mere, eller mindre. Bare elsker det.

Dog er noget helt anderledes i denne tredje sæson. Ved ikke rigtig, hvad det er, men noget er helt anderledes.

Måske en større sikkerhed. Større viden. Mere mod. Måske bare mere kærlighed til jorden.

Vinteren, i år, varede for evigt, og da foråret endelig kom, var det koldt, og langsommeligt.

Og, der stod jeg en dag. Og, gloede tomt, totalt blank på de vintertriste bede, der skulle være mit domæne endnu en sæson.

Jeg smider to squashplanter i højbedet, tænkte jeg. Lægger noget lugearbejde på de solrige dage, og vander. Squash. Courgette. Zucchini. Whatever, bare det er nemt og gror. Hurtigt!

Det gjorde jeg så.

Men, jeg smed også så meget andet.

Heldigvis.

For nu melder sommeren for alvor sin ankomst, og jeg vil være med! 100%. Efter en meget lang, og besværlig vinter. Lade op på solen, jorden, og glæden ved at noget bare gror. Og gror.