Nu er jeg sådan set klar til at holde min dejlige lange juleferie, der slutter i denne weekend. Jeg har været nedlagt, og tilbageholdt af forkølelse og den grimme Københavnerinfluenza, der ramte storbyen midt i julehyggen. For mig skete det mellem stegen og ris a la manden.
Sidste år var det nogenlunde lige sådan. Udmattet, træt, hostende og forkølet. Næste år bliver det anderledes, for da gør vi det anderledes. Her i vores lille fællesskab.
Nå men, i går var jeg hos lægen, og her blev det konstateret, at det resterende ubehag nu altsammen kunne arkiveres under forkølelse. Og jeg må sige, at jeg sgu er glad for, endelig at være nået dertil.
Og, nu er det lørdag, og weekend. Listen med de ting, jeg rigtig gerne ville gøre i den lange ferie, ligger nærmest uberørt hen, og da jeg alligevel ikke kan få det fra hånden inden mandag morgen, er jeg heldigvis blevet ligeglad, og laver noget helt andet.
Som, at spise cornflakes og drikke kaffe.
Karen Sillemann - lørdag 12. januar 2013 klokken 08:22
Øv velkommen i klubben… Jeg blev dog allerede syg 20/12 og nåede også kun at være rask de allersidste par dage inden arbejdet! Virkelig tåbelig måde at tilbringe juleferien på! Men jeg kan få lidt erstatningsdage i det mindste. Så det hjælper lidt på det. Uh de broderier er fine! Dt er længe siden jeghar broderet noget, og da var det i fri fantasi og meget små brodder, måske 10x10cm.
Sifka - søndag 13. januar 2013 klokken 19:39
Ja, det er sgu ikke til med al det forkølelse, og tænk bare, nu sidder jeg i saksen igen! Sidste år var jeg forkølet, sådan til og fra, i 5-6 måneder. Det håber jeg ikke sker i år!