Andrea har spist af Det store Æble, og vendte forleden hjem belagt med nye oplevelser, og en aura af jetlag. Og nysgerrig er man jo, så i går mødtes vi ved Torvehallerne, hvor der var restegilde på pladsen, men feststemning ved vores kaffebord. Jeg fik nemlig en forsinket fødselsdagsgave, der i mellemtiden var blevet til flere gaver. Fine gaver, praktiske, og funktionelle. Jeg kan nu erklære, at det fra nu af er slut med at shake i syltetøjsglas hjemme i min cocktailbar, nu har jeg nemlig fået en flot rød Boston Shaker. Og, en rålækker lille Oxo målekop. Og, forme til store firkantede klumper af is, der enkeltvis kan ryge lige durk ned i en Sazerac.

Vi lagde også turen forbi Bymuseet, hvor Golden Days festival om 50’erne også blev fejret, men allerede i det første rum trådte jeg tidsmæssigt forkert. Salen var stor, badet i psykedelisk pink, og havde nu ‘White Rabbit’ tonet sig videre ud af mine indre ører, og ud i rummet, ville det have været 1967 igen. Og min lykke gjort, for der i 50’erne var jeg kun en ælling, der lige satte fod i 1. klasse, da vi skiftede årti.

Vi hev en sidste omgang hvide kaniner ud af oplevelseshatten, da vi atter spiste ‘sky high’, og lækkert på toppen af Tivoli Hotel med udsigt over hele Hovedstaden. Og lidt til.