Tit har jeg kigget ud, og tænkt på, at nu burde jeg tage et billede. Af et eller andet, der taler smukt til mig. Men. Lang pause i den del af livet. Bloggen ligger øde hen, og kun de der er med på FB og WF ved, at jeg stadig er derude, og derinde, hvor jeg nu engang har bolig.

Men her. Nej. Intet. Rungende stilhed, kun afbrudt en en enkelt begivenhed, jeg ikke kan, og ikke vil udelukke. Imellemtiden er den treogtyveårige gået i lære som cykelsmed, og fred er med det. Hvilket han efterhånden har fortjent mange gange.

Og det med fred, gælder også mig, så det med freden er med os, er nok også grunden til tavsheden herinde. Og det er jo en slags guld, at være tavs og tænke. Over ting og sager. I fred for sabelkatte og andre skideirriterende væsner. Jo, det er bestemt guld værd, og en del af belønningen kunne måske være, at talen igen vil flyde som sølvstrømme gennem tasterne, og lande her.

Vi får se.

Tilsidst en tak til jer der læser, og har læst, hvis der ellers er nogen tilbage derude? Men tak, alligevel. Bloggen ♥ fylder 5 år i dag, og måske er det skrivelysten, den pakker ud af det knitrende gavepapir.

Vi får se.