Himmel, se Havet!

Demokratiet har plads til os alle

lørdag 8. oktober 2011klokken 16:32 · 5 kommentarer · Nuet, Tanker om ting og tilstande., Ud og se og hjem igen.

Lørdag formiddag på Rådhuspladsen i København.

En lille flok løfter, og stripper Demokratiet fast til beskuelse for hvem, der nu vil. Mange vil hellere end gerne, og mange knipser, og haster videre, men vender alligevel atter blikket tilbage mod dagens sjoveste opsætning. Demokratiet har plads til os alle, og her er ordene bag:

Demokratiet har plads til os alle

Dette gruppeprojekt opstod i kølvandet på terror-udåden i Norge.

Reaktionen rundt omkring i det danske politiske liv og underliv var nemlig en hel masse forsøg på at definere lige præcis *den* gruppes forståelse af, hvad demokrati og demokratisk debat er – og pudsigt nok handlede alle definitionerne allermest om, hvem der *ikke* var med i definitionen.

Men sådan er virkeligheden jo ikke. Demokrati, og den demokratiske proces, er ikke bundet til en bestemt hudfarve, en bestemt geografisk oprindelse, eller en bestemt måde at tro eller ikke at tro. Demokrati består simpelt hen af mennesker, også dem vi er uenige med, eller ikke bryder os om.

“Demokratiet har plads til os alle” er ord omsat til noget så lavpraktisk som garn i menneskehænder.

Facebook viste sig at være det helt rigtige sted at finde ligesindede til at omsætte ideen i praksis. Og her er den så – 27 mennesker, halvanden måned og utallige masker senere.

På vegne af Strikkehæklegraffiti
Dana Watsham

Efter en smule indtagelse af storby, vendte jeg tilbage til åstedet. Stod på afstand, og betragtede modtagelsen af Demokratiet. Jeg ved nu, at det ligger velforvaret på forskellige hukommelseskort, fordelt over hele København og omegn.

Did you like this? Share it:

5 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy