Det regner meget i Danmark. Også i haven, som de sidste gange har været ganske fugtig, og til tider nærmest smattet. En lille stund er gået, hvor jeg har været optaget andet steds, men i dag var det muligt igen, at sparke lågen ind, og traske energisk opad havegangen.

Jeg havde i min vildeste fantasi forestillet mig, hvordan alt var overgramset, overgroet og overgnasket af henholdsvis snegle og ukrudt. Det var det sådan set også, men i fantasien havde jeg ikke kalkuleret med alle blomsterne, der lyste op til fryd og gammen midt i det hele. Det syn lettede. På en hel del. I øvrigt.

Og tænk sig bare! Igen var der levnet lidt jordbær til mig og min lille familie. De ligger nu pænt skyllede til tørring, sammen med bønner og squash, på et viskestykke af hør, på spisebordet. For i køkkenet har jeg brugt den beherskede plads til at trylle en lasagne sammen.

Den står nu i ovnen, og er færdig om fem minutters tid.

Jeg har nydt synet af blomsterne i vindueskarmen, og når vi har spist, gør jeg det med glæde igen.