Himmel, se Havet!

Syslerier

søndag 12. juni 2011klokken 22:23 · Endnu ingen kommentarer · Ferie, Musik, Weekendsysler

Jeg forsøger at bryde ferierytmen, så chokket over faste tider ikke bliver for stort på tirsdag. Med andre ord, jeg er forholdsvis tidligt oppe i dag. Og på færde. Først tager jeg opvasken, og bagefter får jeg fyret op under en maskinfuld vasketøj.

Morgenkaffe og ostemad. Blid brie med et strejf af solbærmarmelade.

Capac får lokket mig på afveje, og jeg danser afsted ad Memory Lane i en rum tid. Small Faces, Led Zeppelin, Frank Zappa o. m. a. iTunes bliver tjekket flittigt, men jeg nærer mig i denne omgang, for en tidligere omgang nostalgi bevirkede, at Revolver og Deja Vu røg i kurven for ikke så længe siden. Til sidst lykkes det mig at få hevet rødderme op, og hænger vasketøjet op, mens de sidste toner klinger ud.

Hæklerierne griber om sig, og jeg bliver mere, og mere overbevist om, at et hæklet tæppe bliver en realitet henover sommeren. Bæltet, tror jeg, er færdigt lige om lidt.

 

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy