Meget passende bliver det som juleaften med dette 24. afsnit fra min lille lånehave. Der er både radiser og salat af egen anstrengelse med hjem i min lille bakke, da jeg meget sent lukker dagens låge efter mig. Klokken er blevet halv ni, og jeg er godt brugt i fysikken, men meget, meget tilfreds med dagens udskejelser.

Jeg begynder min havedag, som sædvanligt med at gå en runde, for at se, om alt er vel. Og alt er, som det skal være.

Bagefter pakker jeg ud. I dag har jeg madpakke og iPod med, så jeg kan få læst op, mens jeg tøfler rundt, og ordner her og der og allevegne. For det er sådan, det er bedst.

Det er næsten umuligt at opremse en rækkefølge, men jeg har sået koriander, sat en ny timian i jorden, sået sommerblomster, og plantet de nye, som jeg købte i går. Jeg har gravet, og gjort klar til diverse grøntsager, og leget med rustne jerngitre, der nu skal være klatrestativ for mine tre slags ærter. Ærterne har ligget i blød, og blev bagefter lagt i passende huller, vandet, og dækket forsigtigt. Til allersidst dækkede jeg med lidt fiberdug, for jeg orkede ikke at finde en smartere løsning på dette efterhånden sene tidspunkt. I morgen byder nok ind med friske bud og mere opfindsomhed.

Dagens gav mig også en yderst interessant oplevelse med nogle valske bønner, der havde ligget i blød i et tomt og rengjort kapersglas. Som regel skal de ligge i blød en halv dags tid, men jeg havde ikke lige besluttet mig for hvor de skulle puttes i jorden, så det var altså gået lidt mere end en halv dag, måske også lidt mere end en halv uge. Men i dag, skulle det så være, og da jeg skruede låget af, brusede det helt vildt og længe. Jamen undskyld mig, jeg tror sgu, at jeg var på nippet til noget ølbrygning, der. Det lugtede faktisk lidt af øl, og nu er jeg spændt på, om frøene overhovedet vil spire, og hvis de gør, vil den høst uden tvivl blive kendt som ølbønnerne.

En pause midtvejs blev brugt til at købe ind. Blandt andet til sommersalat, når jeg nu har både radiser og purløg ved hånden.

Jeg cyklede hjem med varerne, og da jeg et øjeblik efter gik rundt, og kom lidt på forkant med aftensmaden, kartoffelmadder, tomater og god ost i stænger, blev jeg afbrudt af min nabo, en sød gammel kone, der havde vrøvl med at få låst sig ind i sin lejlighed, som hun så ikke ville kendes ved, da vi fik åbnet døren. Så var jeg jo godt klar over at den var lidt gal, men efter lidt snak frem og tilbage gik hun med til at sætte sig ind og hvile lidt, og forhåbentlig finde ud af, at det var hendes dør, vi havde åbnet med nøglen. Da jeg igen tog hjemmefra, kom hun op af trappen i selskab med min underbo, for at få ham til at hjælpe hende med nøgleproblemet, og nu gik hun efter bedre held ved min dør. Jeg ved, hun har nogen til at passe på sig, men det gjorde mig virkelig ondt at se hende så konfus.

Dagen er slut, og med den sandsynligvis også det rare solrige vejr. Vi får se. I morgen.