Himmel, se Havet!

Lommefuld

fredag 6. maj 2011klokken 19:27 · 2 kommentarer · Arbejde

En lille ny er rykket op i graderne fra vuggeriet til fornuftig børnehøjde og liv i kludene. Det er mig der er velkomstkomité, som man holder sig lidt tæt til. Bare lige.

Først holder jeg solhatten. Så kaffepoletten. Derefter én sten, så en anden, en tredje, og til sidst en ispind.

Efter en meget lang dag pakker jeg mig ud i weekenden, og opdager, at formiddagens lommefuld stadig er med mig. Det får være med sten, polet og ispind, men værre er det måske med solhatten, for der er rigtig godt vejr i sigte. Jeg håber der er en reserve, derhjemme.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy