Det er nyhederne fra radioen, der slår hul ind til bevidstheden. Det er ikke jubel, der griber mig, men eftertænksomhed, som følger mig af og til gennem resten af dagen.

Og nu jeg er af dynen, iagttager jeg den nye vej, der strækker sig i min udsigt. Min egen vej skal vist ende som rekreativt område, som vil byde både på zebrabakke og mulighed for festplads. Adresse skifter jeg dog ikke, her bliver alt ved det gamle.

Havelivet har bragt nye begreber ind i min tilværelse. Nu skal jeg pludselig til at forholde mig til nattefrost, og da den kommende nat truer med fænomenet, cyklede jeg forbi haven inden jobbet, og flyttede lidt rundt på ting og sager. Tilbage er kun at krydse fingrene for, at den natlige kulde ikke tager pusten fra al for meget af det, der ikke kunne tages indendørs.

I går aftes fortabte mig forresten i træhytternes paradis, og fór fuldstændig vild i temmelig lang tid. Bagefter skøjtede jeg over noget med drivhuse, kun ganske let, for jeg havde brugt al krudtet på hytterne, og valgte tilsidst at daffe i seng, mens drømmene stadig kørte i båndsløjfe øverst oppe.

Haveliv er herligt, og job er job, og det var en lang tur i dag, så lige inden fyraften, besluttede jeg mig for den lette løsning, og købte sushi med hjem på vejen. Den står nu på køkkenbordet, og venter på, at en eller anden fordeler goderne ligeligt mellem mennesker og kat.