Himmel, se Havet!

Himmel, se Haven! #11

onsdag 20. april 2011klokken 19:19 · Endnu ingen kommentarer · Haveliv

Kurven bliver pakket med lidt praktiske ting, og en del hygge. Til hyggen hører madpakke og kaffe, som jeg nyder, mens fuglene synger om ørerne på mig. Det er den bedste kop kaffe, jeg længe har fået.

Men, inden jeg når så langt, har jeg gjort mig fortjent til en god pause, og har gravet, og gravet. Og gravet. Og så sidder jeg der med sved på panden og kaffe i koppen. Herligt!

Nu kan jeg ikke bare sidde der, så jeg går i gang med at indrette mine fine gennemgravede bede, men bliver med et ganske fikseret på de sten, jeg ofte ramler sammen med. Og så begynder jeg på et sandt sigte- og pillearbejde. Men resultaten er forrygende, og da der uventet tilbydes gratis og god jord, triller jeg glad afsted med trillebøren, for jeg synes I’m worth it. Helt bestemt.

Timerne triller også afsted på sådan en dag, og jeg er eddermuggeme svært tilfreds med mig selv, da jeg vender snuden hjemad. Jeg orker ikke at samle ramsløg i dag, men jeg stopper op, og nyder først lyden, og senere også synet af en hårdtarbejdende spætte. Det er godt at køre hjem på.

I morgen skal der frø i jorden, og det glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til.

 

Did you like this? Share it:

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy