Ryggen driller mig stadig, men ikke mere end, at det er muligt at blive godt og grundigt søndagssulten. Da jeg har kørt kæden et passende antal omgange, går jeg i køkkenet, og bakser lidt, men noget rigtig godt sammen i røreskålen, og bager tykke, fede pandekager, mens jeg i stegepauserne strækker og bøjer. Laver kaffe, og sender lidt skramlende lydbølger mod hulen, og minsandten, der kommer livstegn retur.
Resultatet af mine udskejelser er blevet så godt, at selv katten vil være med. Nå, det ville den så ikke alligevel!
Søndagens pandekagedej blev rørt af én kop mel af den hjemmeblandede grove slags, én kop mælk, ét æg, én teskefuld bagepulver, lidt salt, lidt ud over det almindelige af kardemummen, en sjat sesamfrø og et skvat bergamotteolie. Det sødmefulde indslag stod en håndfuld gyldne små rosiner for.
6 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.