Hvordan kan det være, at så meget orange sniger sig ind i mine omgivelser, når jeg er lidt blå i konturen? Nåe ja, blå og blå, sådan er det vist heller ikke fat. Vist bare trillet lidt ned af bakken.
Og ved bakken rejser jeg mig. Stiger ud i vintersolen og ryster trætheden af mig. Eller gør jeg?
For jeg er så utrolig træt for tiden. Så træt, at der efter flere tilløb er bestilt tid til blodprøve og hvad der nu ellers skal til.
Efter at være henlagt som sygemeldt på sofaen et par dage, lusker jeg nu stille rundt, og mærker efter. Prøver at ramme døren til et forfriskende brusebad og derefter at ramme den dør, der fører ud i solen.
Og indtil den videnskabelige del er tilgængelig, forsøger jeg at rejse mig til de orange toner i stedet for de blå.
Piv-piv, for helvede da osse! Bakke op! Nu!
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.