Jeg bevæger mig fra den ene bydel til den anden igennem et tæppe af grålighed tilsat svage regndråber. En pose dingler om håndleddet, og tasken er krydset på plads. Buskort i lommen, TrilleNyx holder fri.

Posen blev fyldt op i en anden zone. En venlig kvinde solgte mig et gnistrende, vellugtende bundt salvie. Samt to kvæder. Og en håndfuld shiitake.

Tankerne tumler med nye opgaver, og filtrer sig sammen om et for øjeblikket gennemgående tema. Kan man få noget som helst positivt ud af stress? Råskitser streges op, og jeg ved, at jeg senere vil finde de helt rigtige ord.

Travlhed i ugen har sendt Hannes lille leg ned bagved, men nu snubler jeg over motivet på de regnvåde brosten. Hos mig tæller snablerne højere end stiletten. Den sarte porcelæn og de løse ledbånd i mine knæ og ankler sætter sine begrænsninger, så jeg må blive ved jorden. Peace. Fred være med det.

Den fugtige frakke er hængt på bøjle, og jeg spiser rugbrød, hvor mængden af kerner er så betydelig, at der dannes den nydeligste mosaik under den hvidlige sorte klosterost. Og jeg skræller appelsiner. Spiser i sammenhængende både. Nyder. Jeg føler mig ganske eksotisk hensat, når jeg spiser appelsiner, og tænker tilbage på en anden tid, hvor appelsiner løftede mørket op fra jorden, og lå glødende i kurve, og fristede med saft og sødme.

Kaffen er varm og bittersød. Roen snubler, og falder over mig. Omgangshøjden er nået.