Himmel, se Havet!

Heldigvis

fredag 28. januar 2011klokken 16:50 · 3 kommentarer · Indkøb, Weekendsysler

En god bagerbiks lægger sig nærmest ud foran TrilleNyx, da jeg cykler afsted efter en tidlig fredag. I solskin og godt humør. Dejligt brød, bagt med rug og honning, gammeldags fasteboller med snask, og et glas syltetøj af det særligt gode. Ønsker jeg at købe mere? Øh, nej tak, og nu du spørger, står jeg faktisk lige her, og opdager, at jeg slet ikke skal købe noget alligevel, for betalingskortet er ikke blevet sat på plads i tegnebogen, så med mindre I tager Forbrugsforeningen eller sygesikringen!?

Der var også en ny forretning med garn i næsten alle afskygninger, men uden kort, ingenting.

Foret til persianeren var heldigvis udsolgt. Nå ja, heldigvis var det måske ikke, men igen set i forhold til manglende betalingsmidler, så var det lidt heldigvis. Heldigvis og dog, for udsolgt! Gisp! Sidst jeg rendte ind i det, var der alt for lidt på rullen. Men ved nærmere eftersyn kan jeg lettet konstatere, at det kan bestilles på nettet til senere afhentning i forretningen. Heldigvis, for ideen er enormt flot og frækt. Kineserrød og vild.

Slidgigten vågner med et sæt, men er ganske veludhvilet og slagkraftig, og selvom solen stadig skinner højlydt, bliver nok nok, og jeg vender snuden hjemad, hvor der heldigvis forefindes den blødeste og rareste sofa i miles omkreds.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy